Lejemålet er beliggende på 3. sal med en sydvest vendt altan.
Lejligheden består af entré i åben forbindelse med køkken og stue med adgang til altan. Hertil lækkert badeværelse med vaskefaciliteter og soveværelse med den stille gård.
Sandgravvej er en blind brostensbelagt gade, hvorfor det er meget begrænset med trafik foran ejendommen.
Køkkenet er fra Invita og byder på indbygningsovn, emhætte, induktionskogeplade, opvaskemaskine, køle-/fryseskab.
Badeværelse med kombineret vaske-tørremaskine, Duravit væghængt toilet – toiletsæde med soft close,
vaskeskab m. indbygget vask og en fin bruseniche.
Der er brugt lavenergi vinduer, hvilket er med til at sikre et lavt energiforbrug. Herudover er der gulvvarme i alle rum.
Gode fællesfaciliteter - elevator, pulterrum, cykeloverdækning og hyggelig gård med bænke og sol. Da der er niveaufri adgang til ejendommen og gården er det nemt at tage cyklen med ind i den aflåste gård.
Der er netop blevet indført beboerparkering i området, hvilket sikrer nemmere adgang til pladser for områdets beboere.
Fra ejendommen er der kort afstand til Domkirken, Latinerkvarteret samt by- og cafeliv. Der er desuden gåafstand til Trøjborg, Aarhus Ø samt Riis Skov med bl.a. den Permanente Badeanstalt.
Altså både i Aarhus Centrum og dog lige ved siden af skov og strand.