Nu udlejes denne lyse og velindrettede 2-værelses lejlighed med attraktiv beliggenhed i Aarhus C.
Lejligheden byder på en god planløsning med entré med indbygget skab, et funktionelt køkken med køle-/fryseskab, komfur og opvaskemaskine samt en rummelig stue med gode indretningsmuligheder. Derudover findes et separat soveværelse og et badeværelse med bruseniche.
Lejligheden overtages nymalet og med nybehandlede gulve, så den fremstår indflytningsklar.
Ejendommen tilbyder desuden fælles vaskeri, hyggelig gård, overdækket cykelparkering samt et mindre depotrum til hver lejlighed.