Nu har du mulighed for at leje en indbydende og velindrettet 2-værelses lejlighed i hjertet af Frederiksbjerg – et af Aarhus' mest eftertragtede kvarterer. Lejligheden er beliggende på en rolig gade med kort afstand til både Grønttorvet, indkøbsmuligheder, caféer, restauranter og offentlig transport.
Lejemålet byder på en central entré med adgang til lejlighedens øvrige rum, en lys og hyggelig stue, et rummeligt soveværelse, et pænt hvidt HTH-køkken samt et badeværelse med bruseniche.
Lejligheden har masser af charme og sjæl med flotte afhøvlede trægulve, klassiske fyldningsdøre og smukke pudsede lofter med stuk, som skaber en særlig atmosfære.
Boligen udlejes fuldt møbleret, og inventaret forbliver i lejligheden gennem hele lejeperioden. Lejemålet er derfor særligt velegnet til virksomheder, medarbejderbolig eller expats, som ønsker en indflytningsklar bolig.
Bemærk: Lejemålet udlejes ikke som delebolig.
Billeder er vejledende, men fra det eksakte lejemål.