Nu har du mulighed for at leje denne velindrettede 2-værelses lejlighed med en skøn, overdækket altan på ca. 10 m².
Lejligheden byder på en rummelig entré med god garderobeplads og direkte adgang til et moderne, hvidt HTH-køkken med masser af skabsplads. Fra køkkenet er der åben forbindelse til den lyse stue, hvorfra du har udgang til den store overdækkede altan – et perfekt sted at nyde udelivet i læ for vind og vejr.
Badeværelset er flot og rummeligt med gulvvarme samt plads til egen vaskesøjle. Derudover indeholder boligen et hyggeligt soveværelse, som vender roligt ud mod ejendommens baghave.
Lejligheden er beliggende på 3. sal, som er ejendommens øverste etage, hvilket giver et dejligt lysindfald og en attraktiv placering uden overboer.
Beliggenheden er ideel for studerende eller ansatte ved uddannelsesinstitutionerne i Aarhus, da både Aarhus Universitet og Handelshøjskolen kan nås på cirka 5 minutter på cykel. Samtidig er der kort afstand til indkøbsmuligheder, offentlig transport og byens øvrige faciliteter.
Billeder og plantegning er vejledende.