Nyopført, moderne lejlighed med høj komfort og attraktiv beliggenhed
Nu udbydes en nyopført lejlighed fra 2023 med fokus på energioptimering og et sundt indeklima. Boligen er udstyret med gulvvarme i alle rum og har lave varmeudgifter. Fra lejligheden er der adgang til en solrig altan, og husdyr (hund eller kat) er tilladt efter aftale.
Lejligheden indeholder et lyst køkken med god plads til spisebord. Køkkenet er veludstyret med stort køle-/fryseskab, keramisk kogeplade samt ovn med airfry-, pizza- og pyrolysefunktion. Stue har direkte udgang til altanen, hvilket giver et dejligt lysindfald. Soveværelset er ligeledes af god størrelse og har også adgang til altanen.
Badeværelset fremstår moderne og funktionelt med hængetoilet, unidrain, vaskemaskine og tørretumbler.
Der medfølger et depotrum på ca. 3 m² med egen indgang samt adgang til cykelparkering. Derudover er der tilknyttet gratis privat parkeringsplads til ejendommen.
Lejligheden er attraktivt beliggende tæt på Viby Centret med bl.a. dagligvarebutikker og et bredt udvalg af specialforretninger. Området byder på gode busforbindelser samt nem adgang til rekreative områder som Brabrandstien, hvor både Aarhus C og universitetet kan nås hurtigt på cykel. Derudover ligger Brabrand Sø og skovområder blot få minutter væk.
Husdyr skal godkendes af udlejer.
En bolig der skal opleves – kontakt os for fremvisning.