Ejendommen på Arresøvej/Brassøvej byder på lækre 1-, 2- og 3-værelses lejligheder.
OM BOLIGEN:
Lejligheden her er den perfekte delebolig - måske til jer, der skal studere i Aarhus? Boligen består af to separate værelser, et stort badeværelse med separat bruseniche, en rummelig entre med skabe og et lækkert køkken fra Svane. Boligen har gulvvarme.
Til lejligheden hører desuden en lækker altan med udgang fra køkkenet.
NB: Billederne er ikke fra den specifikke bolig, men fra en lignende i ejendommen.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der medfølger hårde hvidevarer i form af ovn, komfur, opvaskemaskine og kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Alle hårde hvidevarer er fra Gram.
HUSDYR:
Hund: Det er tilladt at holde hund i boligerne.
Indekat: Det er tilladt at holde indekat i boligerne.
Andre dyr: Kontakt os for vores samlede husdyrsregler.
PARKERING:
Der er gratis parkering ved ejendommen.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET
Ejendommen på Arresøvej og Brassøvej er placeret i det nye, attraktive boligområde Risskov Engpark - ca. 6 km fra Aarhus Midtby. Området er i disse år i massiv forandring, og flere steder skyder nye boligkarréer op. Der er således tale om et område i vækst, hvilket også afspejler sig i, at dagligvarebutikken Rema 1000 og det italienske pizzasted "Ild Pizza" for nyligt er åbnet i området.
Ejendommen er centralt placeret i forhold til resten af Aarhus: Letbanen har stop få hundrede meter fa ejendommen, et hav af bubysser går hver dag igennem området, der er nem adgang til Universitetet, og det nye supersygehus i Skejby ligger få kilometer væk. Derudover ligger området godt placeret i forhold til mange af Aarhus' bedste naturoplevelser, og eksempelvis ligger både Egå Engsø, Bellevue Strand og Åkrogen Stand i kort afstand fra adressen.