Se videoen af lejligheden. Mulighed for indflytning 1/7-2026 hvis det har interesse.
Ellers pr.1/08-2026
Næsten nyopført lejlighed med gulvvarme overalt, opvaskemaskine, Design køkken, kogeplade, ovn, køle-/fryseskab, Genveks ventilations anlæg, lækkert badeværelse med separat brus. Derudover har lejligheden altan med flot udsigt over byen og AROS buen. Der er elevator i ejendommen og parkeringsmuligheder i området og i parkeringshus. Til hver lejlighed er der et opbevaringsrum.
Fælles for alle boliger i ejendommen er den høje kvalitet i materialevalget samt den funktionelle indretning, som udnytter enhver kvadratmeter.
Lejligheden har en helt speciel lys og indbydende atmosfære, som især skyldes det flotte lysindfald og view over byen
Boligen er udstyret med gulvvarme, vaskesøjle, væghængt toilet med soft close, flot corestone-bordplade i køkken og på bad, samt garderobeskabe, som vist på plantegning.
ÆGGEPAKKERIET
På hjørnet af Carl Blochs Gade og Skovgaardsgade er der opført tre nye bygninger. De vil omkranse og supplere det gamle æggepakkeri, som siden 1939 har ligget på grunden, og nu giver navn til dette projekt.
Bygningerne har forskellige karakterer og kvaliteter. Stueetagerne fyldes med små kreative butikker og erhvervslokaler. Mellem bygningerne skabes intime gårdrum med grønne arealer, hvor du kan møde dine nye naboer.
På toppen af bygningen langs Carl Blochs Gade er der etableret en stor og attraktiv fælles taghave, hvor du kan nyde den lave sol over Aarhus.
OMRÅDET
At bo i Aarhus K betyder, at du vil være en del af midtbyen, tæt på butikker, restaurantoplevelser, banegården og byens pulserende kulturliv. Du vil opleve den upolerede kreativitet på Godsbanen på nært hold, og få rig mulighed for at være med til at skabe den bydel, du bor i. Samtidig er du kun et stenkast fra Aarhus Å, Den Grønne Kile og den smukke natur i Ådalen.