Totalrenoveret 2-værelses lejlighed med en fantastisk udsigt ud over byen og super central beliggenhed. Selve bygningen er totalrenoveret såvel udvendig, indvendig som på fællesarealer, alt er udført i kvalitetsmaterialer.
Lejligheden indeholder forgang med plads til sko og overtøj, køkken-alrum med flot hvidt køkken incl. alt i hårde hvidevarer, entré, dejligt badeværelse med gulvvarme og inventar fra Duravit. Stor lyst værelse på ca. 20 kvm med lydisolerede vinduer fra gulv til loft. Lejligheden har flotte ege-trægulve.
BEMÆRK stue og soveværelse skal indrettes i samme rum som på billeder.
Ejendommen har elevator.
Der er adgang til cykelparkering i kælderen samt fællesvaskeri.
Bemærk såvel lejlighederne som ejendommens matrikel vil være røgfri.