Vi udlejer en hyggelig og charmerende 48 m² lejlighed + stor hems, som fungerer perfekt som soveområde.
Det giver en god og naturlig opdeling mellem opholds- og soveafdeling, og lejligheden fremstår lys med en rigtig god rumfornemmelse.
Lejligheden er beliggende i de attraktive Øgader i Aarhus på Hjelmsgade, 2., tæt på universitetet og med kort afstand til både byliv, caféer og grønne områder.
Et roligt og eftertragtet kvarter – ideelt til studerende eller en single/et par, der ønsker en central beliggenhed i hyggelige omgivelser.
Ejendommen består af 4 lejemål med gode naboer 🙂
Til lejligheden hører:
• Stor hems med indbyggede skabe, anvendt som soveværelse
• Depotrum i kælderen
• Fælles vaskefaciliteter i kælderen
• Stor, grøn fælles have med gode opholdsmuligheder om sommeren
En indbydende lejlighed med sjæl, funktionel indretning og en attraktiv beliggenhed tæt på både by og natur.
Hvis det kunne have interesse, aftaler vi meget gerne en fremvisning.
Mvh
Kathrine & Steffen