Jeg fremlejer min 2-værelses lejlighed fra omkring 1/2/2026 til 1/8/2026, da jeg skal til Taiwan for at arbejde.
Lejligheden består af:
1 soveværelse med en dobbeltseng og et stort klædeskab
1 køkken med fryser, køleskab, ovn, kogeplader og emhætte
1 stue med sofa, sofabord, spisebord, 4 stole, printer og fladskærm
1 badeværelse med toilet og bruseniche
1 altan hvor man kan sidde og nyde eftermiddags- og aftensolen
Lejligheden udlejes møbleret og derfor følger stort set alt inventaret med i lejen.
Derudover er der vaskemaskiner med tørretumbler i kælderen, og der er en baghave tilknyttet bygningen.
Vand, varme, TV-pakke og internet er regnet ind i huslejen.
Lejligheden er ideel for en person, der søger et sted at starte i Aarhus eller leder efter noget midlertidigt centralt placeret på Trøjborg tæt på universitetet.
Lejligheden ligger:
2min. gang fra Trøjborg Centeret, hvor der blandt andet er indkøbsmuligheder (Løvbjerg)
10min. gang fra universitetet (Nobelparken)
15min. gang fra Risskov og Den Permanente
Jeg er selv en meget renlig person og meget ordentlig i forhold til mine egne og andres ting, så det er derfor også et krav, at personen, som rykker ind i lejligheden, er på samme måde.
Lejligheden er ikke delevenlig.
Der må ikke ryges i lejligheden, og husdyr er ikke tilladt.
Da jeg selv beholder min adresse i lejligheden, er det kun muligt for én ekstra person at skifte adresse hertil.
Har du nogen spørgsmål angående lejemålet, er du meget velkommen til at kontakte mig!