Her udlejes en rummelig 1-værelses lejlighed med en attraktiv og central beliggenhed på Randersvej ved Stjernepladsen. Området byder på nem adgang til både uddannelsessteder, Letbanen, gode indkøbsmuligheder og Aarhus C, som ligger i kort afstand fra ejendommen.
Lejligheden indeholder en mindre entré, et funktionelt badeværelse med separat bruseniche samt et stort og lyst opholdsrum. Det rummelige værelse giver gode indretningsmuligheder med plads til både seng, spisebord, sofa og opbevaring. Herudover er der praktiske, indbyggede skabe.
Lejligheden overtages nymalet med nybehandlede gulve, så den fremstår pæn og indflytningsklar.
Ejendommens beboere har adgang til fælles vaskeri, en stor hyggelig fællesgård samt cykelparkering.
En ideel lejlighed til dig, der ønsker en central beliggenhed tæt på byens mange muligheder.