Godt udnyttet et-værelses lejlighed på 35m2 beliggende på 3. sal midt i det hyggelige latinerkvarter, tæt på cafémiljø, indkøbsmuligheder og gågade. Der er 200 meter til bus og 400 meter til letbane og ca. 1,5 km. til Universitet. Lejligheden ligger i velholdt ejendom fra 1999, hvor der er fælles terrasse, vaskekælder, elevator og cykelparkering i gården. Indgang fra gården via bred svalegang med plads til cafébord og stole, og med morgensol og hyggelig udsigt over byens tage og Domkirken. I lejligheden er bred entre med plads til sko og overtøj. Køkken med køleskab, fryser, induktionskomfur & ovn. Stort, lyst badeværelse med vindue ud mod gården. Godt udnyttet værelse med indbygget garderobeplads og fransk altan ud mod Klostergade. Lejligheden har ligeledes opvarmet, privat og stort kælderrum.
BEMÆRK lejligheden udlejes ikke møbleret, billederne er til inspiration.