Boligen lejes ikke ud til bofællesskaber.
Denne smukke lejlighed er gennemgribende renoveret i forbindelse med energirenovering af det historiske Skansepalæ. Resultatet er en moderne og lys bolig i to etager, hvor du får både karakter, komfort og udsigt i særklasse.
Her møder du et stort, lyst køkken-alrum med udgang til altan samt trappe til 5. sal. Den vestvendte stue byder på eftermiddags- og aftensol samt en skøn udsigt over byen. Et rummeligt værelse med altan og skabsvæg samt et badeværelse. Her finder du også et "bryggers" med vaskesøjle.
Øverste etage rummer to gode værelser, hvoraf det ene har loft til kip og adgang til egen altan. Her finder du også et lyst og anvendeligt repos, oplagt som kontor, legerum eller lounge – samt et ekstra badeværelse.
Skansepalæet, der oprindeligt blev opført som hotel til Landsudstillingen i 1909, er i dag en af Aarhus’ mest unikke ejendomme med lejeboliger.