Drømmer du og dine venner om at bo sammen i et rummeligt og hyggeligt bofællesskab? Så er denne 5-værelses lejlighed på hele 165 m² måske noget for jer.
Lejligheden er ideel til op til 5 personer og byder på gode fællesarealer samt en praktisk planløsning. Det store køkken er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer, og boligen har desuden hele 2 store badeværelser, hvilket gør hverdagen nemmere, når man bor flere sammen. I lejligheden findes også både vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen har egen trappeindgang med tilhørende depotrum, perfekt til opbevaring af overtøj, sko og andre praktiske ting.
Lejligheden er beliggende på det populære Trøjborg – et af Aarhus’ mest eftertragtede kvarterer – tæt på indkøb, offentlig transport, grønne områder samt Trøjborgs mange hyggelige caféer, specialbutikker og biograf.
Lejemålet er tidsbegrænset frem til den 30. juni 2029.