Rolige stabile lejere søges til virkelig dejlig 3-værelses lejlighed med absolut god beliggenhed og udsigt i Åbyhøj. Lejligheden ligger i flot patriciervilla med i alt 6 lejligheder. Lidt ude fra storbyens hektiske liv - men samtidig tæt på byens absolutte centrum. Ideel lejlighed for det kvalitetsbevidste par evt. med et barn eller to, eller en single som vil forkæle sig selv. Fælles have og udsigt over hele den sydlige del af Århus. Rigtig gode parkeringsforhold.
Lejligheden er i to etager. Nederst er der entre med god plads til tøj og sko. Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Åbent køkken med opvaskemaskine. Køkkenet er i forbindelse med stor stue med udsigt og adgang til lille altan. På øverste etage er der godt soveværelse/børneværelse, plateau med mulighed for skrivebord eller opbevaring samt sovehjørne med udsigt.
Lejligheden er på 118 m2 og indrettet med to store stuer/værelser og køkken/alrum.