Vigtigt: Udlejes ikke som delelejlighed, bofællesskab mv.. Henvendelser der vedrører disse boformer besvares ikke.
Skøn og solbeskinnet herskabslejlighed beliggende på kanten til Godsbanen og Ceresbyen. Der er indkøbsmuligheder i alle retninger kun få minutter fra adressen og uddannelsesinstitutionerne er inden for gå- eller cykelafstand.
Lejlighedens tre store, stukloftede, ensuite stuer forbindes med massive, originale hvidpigmenterede plankegulve og hvide skydedøre, der fordeler solens stråler i alle rum hele dagen igennem. Den praktiske fordelingsgang muliggør opdeling med fire adskilte værelser, hvilket gør lejligheden ideel for både par og familier.
Det rummelige badeværelse har indbyggede spots, vaskesøjle, separat bruseniche og masser af opbevaringsplads. Det lækre og praktisk indrettede Svanekøkken har udsigt til altanen og det charmerende, grønne gårdrum.
Lejligheden præsenterer sig med materialer af en høj kvalitet, generøse loftshøjder, rummelighed og en herskabelig stemning.