Velkommen til denne smukke og lyse 4-værelses lejlighed på Skovvejen – perfekt beliggende med kort afstand til både strand, grønne områder og byens pulserende liv.
Lejligheden byder på to stuer en suite med flotte stuklofter, smukke detaljer og fine trægulve. De to stuer er adskilt af 2 skydedøre.
Derudover rummer boligen to hyggelige værelser, som egner sig perfekt til eksempelvis soveværelse, kontor eller børneværelser. Fra det ene værelser er der udgang til lejlighedens store altan.
Inden indflytning etableres der et helt nyt køkken med alle nødvendige hårde hvidevarer, der kommer nye skabslåger i entréen og den bliver klargjort, som den bliver som billederne her på annoncen.
Køkkenet har desuden plads til et mindre spisebord, så der kan indrettes en hyggelig spiseplads i hverdagen.
Det ældre badeværelse er med hvide klinker, separat bruseniche samt et stort skab til opbevaring.
Til ejendommen hører gode fællesfaciliteter med depotrum og fællesvaskeri i kælderen, cykelparkering i gården samt et hyggeligt, grønt gårdmiljø med bordbænkesæt – ideelt til afslapning og hyggelige stunder udendørs.
Billederne af køkkenet viser det kommende køkken, som vil blive installeret inden indflytning.
Som man kan se på plantegningen er lejligheden ikke oplagt som delelejlighed.
En attraktiv bolig med klassiske detaljer, god plads og en beliggenhed, der kombinerer natur, byliv og bekvemmelighed.