Velkommen indenfor i denne dejlige 3-værelses lejlighed beliggende på toppen af Sohngårdsholmsvej. Lejligheden er en en del af det nyopførte boligprojekt, Parkbyen, som rummer både ejerlejligheder og lejeboliger.
Denne lejlighed er 96 kvadratmeter, som fordeler sig over et entréområde, et dejligt opholdsrum bestående af kombineret køkken-alrum og stue, 2 gode værelser med skønne vinduespartier samt et lyst og moderne badeværelse med væghængte elementer, klinker, separat bruseniche og vaskesøjle.
Fra opholdsrummet har du ligeledes udgang til en rummelig altan på 21 kvadratmeter.
Lejligheden indeholder alt i hårde hvidevarer, ligesom der medfølger depotrum i kælderen. Derudover er der gulvvarme i alle rum samt Genvex-anlæg.
Der er en p-licens inkluderet i huslejen.
OBS. Billederne er fra en tidligere prøvebolig af samme type - opført i samme kvalitet og materialer. Plantegningen er retvisende.
Kontakt os endelig, hvis du ønsker en fremvisning!