Er I på jagt efter en delevenlig og moderne lejlighed i det helt centrale Aalborg hvor I er tæt på alting såsom indkøbsmuligheder restauranter gågader transport grønne områder med mere så får I her et godt bud på jeres kommende hjem.Lejligheden indeholder en lille entré hvor I kan smide jeres fodtøj og overtøj. Fra lejlighedens entré får du adgang til den store fordelingsgang hvorfra du har adgang til lejlighedens resterende rum. Lejlighedens store køkken-alrum er stort og moderne med opvaskemaskine og masser af skabsplads så det kommer I altså ikke til at mangle her. I det skønne alrum som ligger i forlængelse af køkkenet får I rigelig med plads til spisebordet og sofagruppen. Lejlighedens resterende 2 værelser er lyse og rummelige.