Sjældent udbudt lejlighed beliggende på 7. sal i ejendom med elevator, lejligheden ligger meget frit med en helt unik placering, den er utrolig lys og beliggende i flot ejendom centralt i Aalborg.
Lejligheden indeholder køkken og stue i ét med store vinduespartier mod den skønneste udsigt, rummeligt soveværelse med god skabsplads, godt stort værelse samt dejligt stort badeværelse. Interiøret i køkken, badeværelse samt garderobeskabe er hvidt med egekant fra Invita.
Der er flotte egetræsparketgulve i alle rum og lyse klinker og gulvvarme på badeværelset.
Fra soveværelset og køkkenet/stuen er der direkte adgang til dejlig stor og overdækket altan med med fint opbevaringsrum samt unik udsigt over byen.
Lige på den anden side af gangen, er der adgang til fælles tagterrasse med smuk udsigt over det meste af Aalborg.
Til lejligheden hører et godt kælderrum.
Billederne er ikke fra den ledige lejlighed, men fra en tilsvarende lejlighed i samme ejendom.
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.