Et stort 3-værelses lejemål beliggende først i Prinsensgade tæt på offentlig transport og Aalborgs byliv.
Lejligheden byder på en entré med plads til at sætte sko og hænge jakken. En gang baner vej til det nyere køkken med opvaskemaskine og vaskemaskine/tørretumbler som kombivask. Desuden er naturligvis at finde alle hårde hvidevarer som f.eks. køleskab og frys, ovn og kogeplade. Fra køkkenet kan tilgås altanen, der er perfekt til at nyde solen om sommeren og hvor der ligeledes er plads til bord og stole. Yderligere baner gangen vej til de to værelser og ligeledes en stor stue med godt lysindfald. Badeværelset findes for enden af gangen og er også for nyligt renoveret med bruseniche og store klinker.
Lejligheden ligger som sagt meget centralt, og intet mindre end 350 meter væk findes Aalborg Banegård. Indenfor få hundrede meter er der at finde mange handlemuligheder, fitnesscentre og busstoppesteder. Desuden findes indenfor 1 kilometers gang bl.a. Aalborg Kongres & Kultur Center, AAU Create, Kildeparken, gågaden, Jomfru Ane Gade, havnefronten, Nordkraft, Kunsten og meget mere! Lejligheden er derfor perfekt til de studerende der ønsker at bo midt i centrum med alting tæt på, men også til kæresteparret der ønsker noget mere plads eller til den lille familie.
Hele lejligheden, med undtagelse af badeværelset, har flotte trægulve som vil blive slebet inden indflytning. Hvis man skulle få brug for endnu en vaskemaskine, forefindes vaskeri til fri afbenyttelse i kælderen. Lejligheden er bestemt et kig værd!