Lækker 3-værelses lejlighed beliggende på Dannebrogsgade, 9000 Aalborg.
Lejligheden er beliggende i Aalborg Vestby tæt på centrum, havnefronten og
dejlige grønne områder, lystbådehavn og Aalborg Streetfood. Masser af gode
indkøbsmuligheder og let adgang til offentlig transport.
Lejligheden indeholder fordelingsgang og stor stue med trappe op til stor
hems, udgang til altan samt fritlagte bjælker. Hemsen er ligeledes med
fritlagte bjælker og smukke, skæve vinkler. Køkkenet er lyst med højt til
loftet, rummeligt værelse samt pænt badeværelse med separat brus.
Ejendommen har en hyggelig fælles gårdhave og fælles vaskeri.
Lejemålet overtages som beset.