Denne lækre lejlighed er attraktivt beliggende i Jyllandsgade tæt ved Centrum, Kennedy Arkaden, togstationen, Kildeparken og meget mere.
Det er en skøn 3’er på hele 83 m² med rigtig god ruminddeling. Lejligheden byder på en fin lille entré med garderobeskabe. Fra entréen træder vi ind i den rummelige stue i åben forbindelse med det flotte Invita-køkken, hvilket skaber en moderne og indbydende atmosfære med plads til både hverdag og gæster. De store vinduespartier og skydedøren til den store altan giver et fantastisk lys og en skøn forbindelse mellem inde- og udeliv. Fra stuen er der adgang til lejlighedens soveværelse samt et ekstra værelse, der er oplagt som kontor, gæsteværelse eller børneværelse. Begge værelser har garderobeskabe, og det ene har direkte udgang til altanen. Badeværelset fremstår stort, lyst og elegant med moderne badeværelsesarrangement og rummelig bruseniche.
Lejligheden er udstyret med alle hårde hvidevarer og gulvvarme, hvilket giver en ekstra komfortabel boligoplevelse året rundt.
Ejendommen tilbyder desuden nogle helt særlige fællesfaciliteter. På 1. sal finder man en smuk atriumgård med springvand, grønne planter og hyggeligt loungeområde, mens den store fælles tagterrasse på 5. sal danner perfekte rammer for afslapning i solen med udsigt over Aalborgs tage.
I kælderen findes både private depotrum samt en moderne parkeringskælder med bilelevator, hvor det er muligt at leje en fast nummereret parkeringsplads.
Bemærk venligst, at billederne er fra en tilsvarende lejlighed i ejendommen, men materialer og kvalitet er de samme.
Lejemålet er fra lejers side uopsigeligt de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Der er rygeforbud i hele ejendommen, herunder lejligheden og altanen.
Der er mulighed for leje af parkeringsplads i parkeringskælder eller på terræn nær ejendommen.