Lys, rummelig og indbydende penthouselejlighed udlejes i hjertet af Vejgaard. Lejligheden ligger øverst i ejendommen og byder på en flot udsigt og et stille, støjfrit miljø - perfekt for dig, der ønsker både komfort og ro midt i byen. De smukke loftbjælker og de generøse rum giver boligen et unikt, charmerende udtryk, og planløsningen gør den særdeles delevenlig og idéel til par.
Badeværelset er moderne med gulvvarme, og lejligheden kan efter aftale udlejes delvist møbleret, så du nemt kan rykke direkte ind. Boligen fremstår desuden nyrenoveret.
Du kommer til at bo utroligt tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og træningscenter, alt sammen inden for en 30 meters radius. Aalborg centrum kan du nå på blot 8 minutter på cykel. Til ejendommen hører cykelskur og en baggård.