Lejligheden er på 80 kvm og byder på en gennemtænkt planløsning med god plads. Du får en stor og indbydende stue med udgang til en stor og sydvendt altan perfekt til havemøbler, grill og blomsterkrukker. I den modsatte ende af lejligheden finder du soveværelset, hvorfra der er direkte udgang til en mindre nordvendt altan – med udsigt over Aalborg. Lejlighedens køkken er HTH med indbygget opvaskemaskine. Lejligheden ligger i Aalborgs charmerende Øgadekvarter. Her bor du i hjertet af byen med kort afstand til indkøb, caféer, shopping og offentlig transport. Området er kendt for sine hyggelige gader og rolige stemning – samtidig med at du har hele Aalborgs byliv lige om hjørnet.