Rummelig 2-værelses lejlighed beliggende på Sjællandsgade, 9000 Aalborg.
Lejligheden har et dejligt lysindfald og indeholder et pænt køkken med
opvaskemaskine, et fint badeværelse, et stort værelse samt en lys stue med
trappe op til en hyggelig og stor hems. Fra lejligheden er der en fantastisk
udsigt til Østre Anlæg.
I det dejlige Ø-gadekvarter med gode indkøbsmuligheder og adskillige
spisesteder, finder du denne velindrettede lejlighed. Afstanden til
universitet, offentlig transport og byens hyggelige cafémiljø er kort. Østre
Anlæg, en af byens mest populære grønne oaser, ligger tæt på, og tilbyder et
fantastisk sted til gåture, løb eller afslapning i naturskønne omgivelser.
Lejemålet overtages nymalet og med nybehandlede gulve.