Når man træder ind i boligen, mødes man af en rummelig entré, hvor der er god plads til opbevaring af sæsonens overtøj. Videre til højre finder man det velindrettede badeværelse, der byder på en rummelig bruseniche. Herefter kommer man ind i to store værelser. Køkkenet er indbydende og udstyret med opvaskemaskine og alle nødvendige faciliteter samt mulighed for en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Derudover tilbydes et godt køkken alrum med plads til både sofa og spisebord. Alt i alt præsenteres en meget tiltalende lejlighed, hvor der desuden er spots installeret i både køkkenet og entréen.