Lejligheden har egen vaskemaskine og opvaskemaskine.
OMRÅDE: Ønsker du kun at være en spytklat væk fra alting? Så er dette lejligheden for dig.
Reberbansgade ligger helt centralt i Aalborg, et fantastisk område, som kombinerer grønne områder og byliv på bedste vis. Det stemningsfyldte nabolag udfolder sig med et rigt cafeliv, spændende butikker og hyggelige spisesteder. Samtidig har du både uddannelsesinstitutioner og gode indkøbsmuligheder lige ved hånden, mens resten af byen er en kort gå- eller cykeltur væk. Dertil finder du gode transportmuligheder få minutter fra lejligheden.
EJENDOMMEN: Bygningen er fra 1915 og som beboer i denne ejendom får man glæde af en virkelig stor fælles terrasse som man kun deler med én nabo. Ejendommen bliver renoveret ude som inde, hvor bl.a. facade og opgange bliver moderniseret.
INDRETNING: Lejligheden er beliggende øverst i denne bygning - hvilket gør at larm fra overboer ikke er til stede. Lejlighedens kvadratmeter er udnyttet rigtig godt med 2 gode værelser, der gør lejligheden delevenlig. Hertil en god stue og et stort køkken, hvor der er blevet åbnet op til kip, der giver rummet en rigtig god fornemmelse. Over resten af lejligheden er der blevet etableret en hems, der giver muligheden for et mindre 3 værelse.
Alt i alt en lejlighed der har rigtig meget at byde på - og som prikken over i'et med en stor fælles terrasse.
Landlord online today
Monthly net rent
7.500kr