Drømmer du om en bolig med charme, lys og en helt særlig beliggenhed? Denne indbydende lejlighed ligger i en smuk ejendom med direkte udsigt til C. W. Obels Plads – midt i hjertet af Aalborg.
Allerede når du træder ind, bliver du mødt af lille entre med indbyggede skabe. Herfra åbner lejligheden sig op i et lyst og moderne køkken-alrum, der smelter naturligt sammen med stuen. Her er der plads til både hverdag og gæster – og fra stuen er der udgang til en hyggelig altan samt adgang til en charmerende hems, der giver boligen et ekstra strejf af personlighed.
Lejligheden emmer af atmosfære med sine synlige bjælker og skrå vægge, som skaber en varm og unik stemning.
Badeværelset er pænt og funktionelt indrettet med kombineret vaske/tørremaskine, og soveværelset byder på gode opbevaringsmuligheder med faste skabe.
Beliggenheden er svær at overgå – her bor du midt i Aalborg Centrum med caféer, butikker og byliv lige uden for døren.
Kort sagt: En skøn og indflytningsklar lejlighed med masser af charme, som absolut skal opleves! ✨
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.