Man ankommer til lejligheden igennem en bred og velholdt trappeopgang, hvor man går op af et sæt trapper inden man kommer til lejligheden. Det betyder at lejligheden er hævet over gadeplan, samtidig med at køkkenalrum og altan vender ud imod det hyggelige gårdmiljø, som er forbeholdt ejendommens beboere.
Fra lejlighedens entre, er der adgang til stue, bad og værelse med skabsvæg. Fra lejlighedens stue er der adgang til køkken-alrum og udgang til lejlighedens altan.
Lejligheden er moderniseret og fremstår med dejligt lysindfald, HTH køkken med opvaskemaskine, samt rummeligt badeværelse med gulvarme. Lejligheden har plankegulve, og gipslofter.
I forbindelse med lejligheden er der et opbevaringsrum i kælderen, samt et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler i kælderen.
Ejendommen har en hyggelig gård med bænkesæt samt et cykelskur.
Lejligheden ligger blot 100 m fra gågade-systemet i Algade/Nørregade, og der er kort til indkøbsmuligheder.
Rygning og husdyr er ikke tilladt i ejendommen.