Velkommen til en velindrettet 2-værelses lejlighed på 67 m2 lige ved Østre Anlæg. Her får du et lyst og indbydende hjem med klassiske detaljer som plankegulve, hvide vægge og fyldningsdøre, der giver en behagelig og tidløs atmosfære.
Lejligheden byder på en entré med plads til overtøj og sko, hvorfra du har adgang til boligens opholdsrum. Stuen er lys og indretningsvenlig med god plads til både sofa, spisebord og reol, og de store vinduespartier giver et rart lysindfald dagen igennem. Soveværelset er rummeligt med plads til dobbeltseng og opbevaring.
Køkkenet er et klassisk, funktionelt arbejdskøkken med hvide fronter, god bord- og skabsplads samt flisevægge ved arbejdszonen. Her er ovn, kogeplade, emhætte og køle/fryseskab samt et vindue, der sikrer luft og naturligt lys, når der kokkereres.
Badefaciliteterne er praktisk indrettet med separat bad og toilet, begge holdt i lyse fliser. I badet finder du bruseniche og håndvask – en løsning der gør hverdagen nem, når man er flere under samme tag.
Beliggenheden er et stort plus. Østre Anlæg ligger få skridt fra hoveddøren og inviterer til gåture, løbeture og ro i grønne omgivelser. I nærområdet finder du alt til hverdagens behov med flere supermarkeder, conveniencebutikker, bagerier, marked, asiatisk købmand, blomsterhandler, sandwichshop og vinhandel inden for kort afstand, så indkøb og småærinder klares let.
En solid, lys og hverdagsvenlig lejlighed i grønne rammer tæt på alt det, du har brug for. Kontakt os for en fremvisning.
OBS! Billederne er fra en lignende lejlighed!