Lækker og lys stor 2-værelses lejlighed i stueetagen på 66 veludnyttede kvadratmeter - midt i Universitetskvarteret og tæt på det kommende Supersygehus.
To værelser med masser af skabsopbevaringsplads og flotte parketgulve og dejligt lysindfald. Det ene værelse er et kæmpe kombineret køkken-alrum med god plads til både spisebord og hyggekrog. Køkkenet er udstyret med opvaskemaskine.
Udsigt til Klingenberg-søen fra boligblokken, gode gratis parkeringsmuligheder og gode indkøbsmuligheder ved 365 Discount og Føtex inden for kort afstand (1-1,5km), samt pizzaria, café og pakkeshop 10m fra ejendommen.
Der er aflåst cykelælder og topmoderne fællesvaskeri samt adgang til opbevaringsrum i tør og aflåst kælder. Der er ydermere direkte adgang til fælles gårdhave med mulighed for at grille på de lune sommeraftener. Boligblokkens beboerforening er også aktiv i forhold til at lave gode forhold for beboerne.
En oplagt lejlighed for den studerende, det unge par, eller bare dig, der vil der vil bo i en af Aalborgs mest spændende og voksende bydele med masser af muligheder.
Det er muligt at få tilsendt en proforma lejekontrakt efter aftale.