På det nye spændende Godsbaneareal ligger denne dejlige lyse lejlighed i flot nyere ejendom opført i 2016.
Lejligheden indeholder fin entre med faste skabe, dejligt lyst køkken med alt i hårde hvidevarer og i åben forbindelse til stue, hvorfra der er udgang til lækker altan med depotrum og unik udsigt over Aalborg og omegn. Soveværelset har en god skabsvæg, ligesom der også er direkte udgang til altanen. Dejligt lyst badeværelse med lyse klinker og gulvvarme, kombi vaskemaskine/tørretumbler og flot skabsarrangement. Interiøret i køkken, badeværelse samt garderobeskabe er hvidt med egekant fra Invita. Naturlakeret egetræsparket i alle rummene.
Lige på den anden side af gangen, er der adgang til fælles tagterrasse med smuk udsigt over det meste af Aalborg. I kælderen er der et godt tremmerum. Der er overdækket cykelparkering samt mulighed for leje af p-plads i nærområdet. I nærområdet er der ligeledes brugsret til legeplads samt adgang til hyggelige grønne områder med bl.a. grillplads med borde og bænke.
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.