2-værelses lejlighed beliggende på Færøgade, 9000 Aalborg.
I det populære Ø-gadekvarter finder du denne velindrettede lejlighed, som er
oplagt til dig, der er studerende og ønsker en central beliggenhed tæt på både
universitet og byliv. Her er du omgivet af gode indkøbsmuligheder, hyggelige
caféer og et godt udvalg af spisesteder. Samtidig ligger Østre Anlæg lige om
hjørnet, og både universitetet og offentlig transport er inden for kort
afstand.
Lejligheden indeholder en fordelingsentré, lyst køkken, en stor stue med god
plads til både sofa og spisebord, et badeværelse samt soveværelse mod gården
med skabe og fransk altan.
Til lejemålet hører desuden depotrum, cykelparkering samt adgang til fælles
vaskeri.
En attraktiv lejlighed til dig, der ønsker en god base tæt på studie, byliv og
grønne områder.
Lejemålet overtages som beset.