Fin 2-værelses lejlighed beliggende på Sjællandsgade i Aalborgs Ø-gadekvarter.
Området byder på spisesteder, gode handlemuligheder og transport.
Lejligheden ligger lige op til det grønne område omkring Østre Anlæg, og har
ca. 5 minutter på cyklen ind til Aalborgs gågade og havnefront.
Lejligheden indeholder entré, stue med karnap, soveværelse, køkken med
mulighed for tilkobling af egen vaskemaskine og badeværelse. Derudover får du
adgang til et hyggeligt gårdmiljø – perfekt til afslapning i det fri.
Lejemålet overtages som beset.