Lejligheden er bestående af en mindre entré, et køkken alrum med udgang til en dejlig altan med udsigt til gårdhaven.
I selve køkkenet er der installeret en opvaskemaskine, og køkkenet er en god integreret del i resten af rummet, der giver mulighed for at være social samtidig med madlavningen.
Der et værelse med mulighed for kontor, stue hvis køkkenalrummet ikke er stort nok eller et soveværelse. Lejligheden har også et soveværelse, der rummer en stor seng og et klædeskab.
Badeværelset er pænt og med en god bruseløsning.
Til ejendommen er der cykelparkering, fælles vaskeri og depotrum.
Område:
I Aalborg Vestby har husene karakter. Facaderne rangerer fra slidte murstensværk, næsten det rå New York-look, til nyere lejlighedskomplekser.
Kvarteret har meget at byde på. Der er aldrig langt til den nærmeste dagligvarebutik, fast food restaurant eller café. Det er også i Aalborg Vestby du finder Friluftsbadet, Vestre Fjordpark og Aalborg Stadion.
Området er meget populært blandt unge, men det byder på noget for enhver smag. Hvis du er til en morgendukkert eller har du altid et bibliotekskort på dig, er Vestbyen også hjem til Haraldslund. Grønne arealer findes der også i form af både Fjordmarken og Søheltens Have.
Leje nr: 1214OFO
Område
Aalborg Vestby ligger vest for centrum og ud til Limfjorden. Området har historiske rødder som arbejderkvarter med fabrikker fra slutningen af 1800-tallet, hvilket stadig præger bymiljøet med en blanding af ældre boligblokke, villakvarterer og nyere byggerier.
I dag bor der omkring 15.700 husstande i Vest Aalborg, hvor Vestbyen udgør en væsentlig del. Boligudbuddet er varieret med både almene boliger, ejer- og andelsboliger. Flere områder, bl.a. Søheltekvarteret, er under renovering for at løfte boligkvaliteten.
Vestbyen har en central placering med nem adgang til centrum, havnefronten og rekreative områder som Vestre Fjordpark. Samtidig står området over for udfordringer med klimatilpasning pga. risiko for oversvømmelse fra fjorden.
Der arbejdes aktuelt med en byudviklingsplan, som fokuserer på klimatilpasning, grønne byrum, forbedret mobilitet (bl.a. via Plusbussen) og balance mellem fortætning og bevaring af områdets historiske karakter