Velkommen til denne velindrettede 2-værelseslejlighed, som er centralt beliggende i Vejgaard med butikker og byliv lige uden for døren.
Lejligheden byder velkommen direkte ind i en lys og indbydende stue, hvor de fire store vinduer sikrer et dejligt naturligt lysindfald og samtidig giver udsigt til livet på gaden. Lige uden for lejligheden er der mulighed for at opsætte et mindre skab, en skoreol eller lignende.
Køkkenet er indrettet med hvide elementer og har en god og funktionel planløsning. Udlejer er i gang med at sørge for, at der bliver installeret en opvaskemaskine i lejligheden.
Fra køkkenet er der adgang til det rummelige badeværelse, som har eget vindue og dermed et godt naturligt lysindfald.
Soveværelset er rummeligt og praktisk indrettet. Udlejer har allerede opsat skabe samt et skrivebord, hvilket giver gode opbevarings- og arbejdsfaciliteter.
Som lejer får du desuden adgang til et hyggeligt gårdmiljø, som frit kan benyttes af ejendommens beboere.
Der er fælles vaskeri i ejendommen.
Her får du en velindrettet lejlighed med en attraktiv og central beliggenhed i Vejgaard. Du har kort afstand til gode indkøbsmuligheder, offentlig transport og Aalborg centrum. Samtidig får du en bolig med en lys stue, et rummeligt soveværelse og et stort badeværelse.