Lys 2-værelses lejlighed beliggende på Langelandsgade, 9000 Aalborg.
Lejligheden er beliggende i Aalborgs rolige Ø-gadekvarter med kort afstand til
grønne områder ved Østre Anlæg, diverse handlemuligheder samt offentlig
transport. Derudover er der ikke mere end 5 minutter på cykel ind til Aalborg
Centrum.
Lejligheden indeholder en fordelingsentré og et fint køkken med udgang til en
dejlig sydvendt altan mod grøn beplantet gård. Derudover har lejligheden en
stor stue, et gode værelse med skabe samt et badeværelse. Lejligheden er med
flotte lyse trægulve, og der er monteret nye vinduer med 3 lag glas, der
holder på varme og dæmper gadestøj optimalt.
I ejendommen er der vaskeri, cykelparkering og et godt gårdmiljø.
Lejemålet overtages nymalet og med nybehandlede gulve.