Velkommen til en velindrettet 2-værelses lejlighed i stueplan med egen terrasse og en attraktiv beliggenhed midt i uniområdet. Her får du en funktionel bolig med et roligt, grønt gårdmiljø lige uden for døren, nem adgang til +BUS og mange busstoppesteder samt gratis parkering ved ejendommen – ideelt for studerende, pendlere eller et par, der ønsker en nem hverdag tæt på campus.
Planløsningen er hverdagsvenlig med entré, med vaskemaskine og plads til overtøjet, der åbner til et lyst opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse. De store vinduespartier trækker lyset ind, og der er god plads til både spisebord og sofa.
Det nye og stilrene, hvide køkken har fin skabs- og bordplads og er udstyret med ovn, kogeplade, køle-/fryseskab og opvaskemaskine – alt, hvad du behøver i dagligdagen. Fra karnappen er der adgang til den private, flisebelagte terrasse, hvor du kan nyde morgenkaffen i læ af den grønne hæk og med kig til søen og de velholdte fællesarealer.
Soveværelset er lyst og indretningsvenligt med stort vindue mod grønne omgivelser og masser af skabsplads til garderoben.
Badeværelset er funktionelt med flisegulv, bruseniche med forhæng og god plads til de daglige rutiner.
Materialerne er gennemgående lyse med pæne trægulve og hvide vægge, der giver en ren og moderne ramme om indretningen. Radiatorvarme, og nye vinduer og døre, sikrer et behageligt indeklima året rundt, og stueplansbeliggenheden giver nem adgang uden trapper.
Ejendommen fremstår velholdt i klassisk murstensarkitektur med grønne fællesarealer, hyggelige stier og et karakteristisk gårdrum med skulptur. Om aftenen er gården oplyst, hvilket skaber en tryg og imødekommende atmosfære.
Der medfølger depotrum i kælderen, ligesom din cykel kan opbevares i din aflåste cykelkælder.