Denne hyggelige 2-værelses lejlighed er centralt beliggende i Vejgaard bymidte med kort afstand til gode shopping- og indkøbsmuligheder samt områdets øvrige faciliteter.
Lejligheden består af en lys og indbydende stue, et rummeligt værelse, et moderne badeværelse samt et flot køkken med opvaskemaskine. Boligen har en god og funktionel indretning med lyse rum og fine opholdsarealer.
Fra det ene værelse er der direkte adgang til en lys kælder med ca. 40 m² disponible rum, som giver gode muligheder for ekstra opbevaring eller andre praktiske formål.
En attraktiv bolig for dig, der ønsker en centralt beliggende lejlighed med god plads og ekstra disponible arealer.