Lys og charmerende 2-værelses lejlighed på 56 m² med stilrent, moderniseret New Yorker-udtryk udlejes i attraktive Aalborg Vestby. Lejligheden kan lejes møbleret og fremstår indflytningsklar.
Boligen byder på et stort og indbydende køkken/alrum, lyst værelse, pænt badeværelse samt entré. Derudover en ekstra hems, som giver god anvendelig plads til opbevaring eller hyggeligt opholdsrum (hemsen er ikke medregnet i det oplyste boligareal).
Lejligheden er beliggende tæt på Aalborg C, Fjordparken, grønne områder, offentlig transport og gode indkøbsmuligheder. Der er gratis parkering på vejen og gode parkeringsmuligheder lige ved ejendommen.
Ejendommen har velholdt opgang, nyere vinduer, vaskekælder med vaskemaskiner og tørretumbler, eget depotrum samt adgang til en dejlig fælles gårdhave.