I Porthusgade ligger denne skønne lejlighed. Ejendommen er helt unik, og her kan du som lejer nyde godt af den store lækre tagterrasse med udsigt over fjorden, væksthuse og grills til fri afbenyttelse, der er stort flot fitnesscenter som er gratis for lejerne, hyggeligt gårdmiljø, delebil, mulighed for at leje værelse til overnattende gæster, værksted med værktøj du kan låne. I det hele taget et sted, der er et kig værd !!
Lejligheden indeholder stue/køkken med alt i hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine, badeværelse med væghængt toilet, stor bruseniche, og vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelse med hvide pæne garderobeskabe. Overalt i lejligheden er der gulvvarme, så der er ikke radiatorer, der besværliggør indretningen. Spots med lysdæmper i alle rum. Desuden er der genvex anlæg, der sørger for det gode indeklima, og akustiklofter så det ikke "runger" som med et betonloft. Der er svalegang foran lejligheden, med plads til et par havemøbler.
Husdyr ikke tilladt
Rygning i lejemålet ikke tilladt.