Lejligheden er en klassisk 2 værelses bolig, indrettet med entre, køkken, stue, soveværelse samt nyt lækkert badeværelse/toilet.
Lejligheden er beliggende i et dejligt område med kort afstand til indkøb, offentlig transport og grønne arealer. Lindholm Strandpark er således lige på den anden side af gaden.
Desuden har boligen tilknyttet egen parkeringsplads i baggården samt kælderrum til opbevaring. Der er fælles vaskeri i ejendommen.
Forinden udlejning til ny lejer bliver lejligheden nymalet overalt og gulvene istandsættes, således boligen er ny istandsat til lejer ved indflytning.