Denne charmerende og velindrettede 2-værelses lejlighed er perfekt til dig, der ønsker en rolig base med kort afstand til Aalborg og det bedste af Nørresundby.
Lejemålet er ca. 50 m² og byder på en god rumfordeling med to separate rum. Fra lejligheden er der direkte adgang til en sydvendt altangang, hvor du kan nyde solen i dagtimerne.
Lejligheden er lys og indbydende med:
Et pænt og funktionelt køkken med komfur, køle-/fryseskab og opvaskemaskine
Et badeværelse med muret bruseniche samt egen vaskemaskine
Smukke trægulve og en gennemført lys indretning, som giver en varm og moderne atmosfære
God beliggenhed tæt på det hele
Beliggende i starten af Nørresundby, får du her en central placering med gåafstand til indkøb, busforbindelser, grønne områder og Limfjordsbroen – som gør det let og hurtigt at komme til Aalborg centrum både på cykel, til fods eller med offentlig transport.
Nørresundby byder desuden på hyggelige caféer, dagligvarebutikker, fjordnære oplevelser og gode gåture ved havnefronten. Et ideelt valg for både enlig, par eller den studerende, der ønsker en rolig og velbeliggende bolig.