OBS! Du skal være under uddannelse for at komme i betragtning til denne bolig.
I Aalborg centrum ligger "Godsbanen", som består af ungdomsboliger. Alle ungdomsboligerne har 1 værelse samt køkken og badeværelse. Afdelingen har flere fælleslokaler med køkken, som fx. kan bruges som studierum, disse kan lånes gratis. Derudover er der fælles vaskeri, festsal og fælles tagterrasse. Det er fitness rum i afdelingen som kan benyttes gratis af beboerne. Afdelingen ligger i den nye bydel, Godsbanen, på DSB´s tidligere godsbanearealer. Her bor man tæt på busterminal, banegård og alle byens herligheder. Inden for gåafstand finder man blandt andet Kennedy Arkaden med byens største biograf og shopping muligheder, byparken Karolinelund samt kulturhuset Nordkraft med spillestedet Skråen, spisesteder og kunsthal samt gode træningsfaciliteter.
Du har mulighed for at søge om indskudslån hos Aalborg Kommune (rente- og afdragsfrit i 5 år) til denne lejlighed.
Billederne viser et eksempel på en bolig i ejendommen.