Nyistandsat 2 værelses lejlighed på 48 m2 beliggende i en yderst charmerende og rolig gade i Aalborgs Vestby.
Her bor du meget centralt men kan let finde ro, hvis du ønsker det med grønne parkområder, Limfjorden og Aalborgs hyggelige havnefront 300 meter fra fordøren.
Lejligheden, som er placeret i en høj stueetage (så man ikke kan kigge ind fra fortorvet) er indrettet med fordelingsentre, hyggeligt køkken viktualierum, et flot badeværelse samt 2 værelser med flotte velbevarede stuklofter og nyafhøvlede lyse plankegulve. Fra det ene værelse er der fransk altan, som åbner op mod solrigt sydvendt gårdmiljø.
Der er vaske- og tørremulighed i kælderen og parkeringsmulighed for bil lige uden for ejendommen.
Til lejligheden hører solrigt og sydvendt gårdmiljø med grønne områder, overdækket cykelparkering mv..
Lejligheden har en særdeles attraktiv beliggenhed. Inden for en radius af 300 meter fra fordøren har du Aalborgs hyggeligste lystbådehavn med cafeer og god stemning, togforbindelse, busforbindelser til hele Aalborg, supermarkeder og Haraldslund Idrætscenter.
Husdyr er ikke tilladt og lejligheden må ikke anvendes til bofællesskab.