Velkommen til en veludnyttet og indflytningsklar 1-værelses lejlighed på 45 m2, hvor hverdagen glider nemt med nyt køkken, egen vaskemaskine og et attraktivt gårdmiljø. Boligen ligger i en veldrevet ejendom og gode parkeringsmuligheder lige ved døren – oplagt til studerende, singler eller den pendlende.
Planløsningen er enkel og hverdagsvenlig. Du bydes indenfor i en entré med plads til overtøj og opbevaring, og herfra åbner et lyst opholdsrum sig med flotte trægulve og en karnap med store vinduespartier, som giver et behageligt lysindfald og en rar rumfornemmelse.
Rummet er let at indrette med både sofa- og sovezone samt spiseplads.
Det nye, hvide L-køkken fra HTH ligger i åben forbindelse med stuen og byder på god bord- og skabsplads samt moderne hårde hvidevarer – herunder opvaskemaskine, ovn, kogeplade, emhætte og køle-/fryseskab.
I en praktisk niche i entreen findes egen vaskemaskine, så vasketøjet klares hjemme uden besvær.
Badeværelset er lyst og rummeligt med vindue, klassiske klinker og separat bruseområde.
Derudover følger et tilhørende depotrum, som giver ekstra opbevaringsplads i hverdagen.
Udenfor får du et flot, grønt gårdmiljø med hyggelige opholdsarealer, og parkering findes ved ejendommen. Beliggenheden er svær at slå: Du bor lige ved universitetet og tæt på alt, hvad du skal bruge i hverdagen – busstoppesteder, hvor de mange busser kan tage dig ind til Aalborg C hvert 10. minut, kaffebar og café, pizzeria, fitnesscenter, wellness, samt idrætsfaciliteter ligger alt sammen i nabolaget.
En nem og bekvem base i et virkelig godt område – klar til indflytning. Kontakt os for en fremvisning.