Skøn lejlighed i centrum af Aalborg. Få minutters gang fra Salling, Friis og
Magasin. Yderligere er lejligheden placeret tæt ved Aalborgs gågader, hvor det
pulserende café- og byliv kan opleves.
Yderligere er der kort afstand til gode handlemuligheder og transport samt det
dejlige område omkring Aalborg Havnefront.
Hvis du går og drømmer om at bo i en stor og velholdt lejlighed i midtbyen med
masser af plads på hele 177 kvm., så er dette lejemål noget for dig.
Lejemålet indeholder et flot nyere køkken med god skabsplads, opvaskemaskine,
vaskemaskine og køle-/fryseskab. Derudover har lejligheden separat badeværelse
og toilet. Tre stuer en suite og tre gode værelser. Lejligheden fremstår
charmerende med flotte stuklofter og pæne gulve.
Lejemålet overtages nymalet og med nybehandlede gulve.