Stor og moderne 5 værelses lejlighed.
Lejligheden breder sig med sine 163 m2 udover tre store værelser, ligeledes to store stuer, to badeværelser, et køkken og stor altan. Fra entréen bliver man mødt af fordelingsgangen der baner vej til alle rum. De to stuer er i forlængelse af hinanden og opdeles af dobbeltdør med glaspartier. De tidligere lejere har haft skærmet af for denne, så der hermed er plads til 4 roomies i lejligheden. Ved indflytning vil dette være fjernet, men der er mulighed for, at få opdelt rummene hvis dette ønskes. Stuen er i forlængelse med det store og lyse køkken der har adgang til altanen. Udover masser af skabsplads findes også alle hårde hvidevare, heriblandt opvaskemaskine. Herudover byder lejligheden med højt til loftet og godt med lysindfald på to badeværelser med brusenicher, hvoraf det ene af badeværelserne har vaskemaskine og tørretumbler. De andre værelser er god af størrelse, og det ene af dem har desuden også adgang til altanen, der er intet mindre end 8,75 m2. Denne er syd/vest vendt og har dermed masser af sollys. Der er både plads til grill, bord og stole m.m., men hvis ikke dette skulle være nok, kan den friske luft også nydes fra den fælles gårdhave. Hele lejligheden har flotte lyse trægulve og højt til loftet. Desuden er den godt isoleret, så Boulevarden høres kun ganske svagt, hvis vinduerne står åbent.
En mere central lejlighed findes ikke. Den ligger i Aalborgs centrum med under én kilometer til mange af byens attraktioner, herunder gågaden, Jomfru Ane Gade- og parken, Kennedyarkaden og banegården, Musikkens Hus, havnefronten Kildeparken og meget mere. Indenfor få hundrede meter er der mange muligheder for shopping, indkøb, busstop osv. Lejligheden er bestemt et kig værd, om det er familien eller roomies der ønsker et nyt, stort og moderne hjem.