Spændende lejlighed i 3 etager med egen garage og altan tæt på Aalborg C
Her får du en spændende og anderledes lejlighed fordelt på hele tre etager med et moderne og eksklusivt udtryk. Boligen har en rigtig god indretning med masser af plads og gode detaljer, samtidig med at du bor tæt på Aalborg C.
Til lejligheden hører egen garage med direkte adgang til boligen, så du kan gå tørskoet fra bilen og direkte ind. Derudover har lejligheden egen altan og adgang til et hyggeligt gårdmiljø.
Lejligheden har et hvidt højglanskøkken med opvaskemaskine, keramisk kogeplade, indbygningsovn, køle og fryseskab samt emhætte. Køkkenet har laminatbordplade og gipsloft med indbyggede spots.
Badeværelset er indrettet med klinkegulv og gulvvarme, bruseniche med fliser samt skab med vask og spejl. Også her er der gipsloft med spots. Derudover er der separat gæstetoilet med vask og spejl.
Der er skabe i både værelse og soveværelse samt eget bryggers og depotrum, som giver gode muligheder for opbevaring.
En attraktiv bolig for dig, der gerne vil have noget lidt ud over det sædvanlige med tre etager, egen garage, altan, hyggeligt gårdmiljø og kort afstand til Aalborg C.